Danske Bibelen

Isaiah 41

Isaiah

Return to Index

Chapter 42

1

 

  Se min Tjener, ved hvem jeg min udvalgte, hvem jeg har kær! På ham har jeg lagt min Ånd, han skal udbrede Ret til Folkene. 

 

 


2

 

  Han råber og skriger ikke, løfter ej Røsten på Gaden, 

 

 


3

 

  bryder ej knækket Rør og slukker ej rygende Tande. Han udbreder Ret med Troskab, 

 

 


4

 

  vansmægter, udmattes ikke, før han får sat Ret på Jorden; og fjerne Strande bier på hans Lov. 

 

 


5

 

  Så siger Gud HERREN, som skabte og udspændte Himlen, udbredte Jorden med dens Grøde, gav Folkene på den Åndedræt og dem, som vandrer der, Ånde. 

 

 


6

 

  Jeg, HERREN, har kaldet dig i Retfærd og grebet dig fast om Hånd; jeg vogter dig, og jeg gør dig til Folkepagt, til Hedningelys 

 

 


7

 

  for at åbne de blinde Øjne og føre de fangne fra Fængslet, fra Fangehullet Mørkets Gæster. 

 

 


8

 

  Jeg er HERREN, så lyder mit Navn. Jeg giver ej andre min Ære, ej Gudebilleder min Pris. 

 

 


9

 

  Hvad jeg forudsagde, se, det er sket, jeg forkynder nu nye Ting, kundgør dem, før de spirer frem. 

 

 


10

 

  Syng HERREN en ny Sang, hans Pris over Jorden vide; Havet og dets Fylde skal juble, fjerne Strande og de, som bebor dem; 

 

 


11

 

  Ørkenen og dens Byer stemmer i, de Lejre, hvor Kedar bor; Klippeboerne jubler, råber fra Bjergenes Tinder; 

 

 


12

 

  HERREN giver de Ære, forkynder hans Pris på fjerne Strande. 

 

 


13

 

  HERREN drager ud som en Helt, han vækker som en Stridsmand sin Kamplyst, han udstøder Krigsskrig, han brøler, æsker sine Fjender til Strid. 

 

 


14

 

  En Evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt Bånd på mig selv; nu skriger jeg som Kvinde i Barnsnød, stønner og snapper efter Luft. 

 

 


15

 

  Jeg gør Bjerge og Høje tørre, afsvider alt deres Grønt, gør Strømme til udtørret Land, og Sumpe lægger jeg tørre. 

 

 


16

 

  Jeg fører blinde ad ukendt Vej, leder dem ad ukendte Stier, gør Mørket foran dem til Lys og Bakkelandet til Slette. Det er de Ting, jeg gør, og dem går jeg ikke fra. 

 

 


17

 

  Vige og dybt beskæmmes skal de, som stoler på Billeder, som siger til støbte Billeder: "I er vore Guder!" 

 

 


18

 

  I, som er døve, hør, løft Blikket, I blinde, og se! 

 

 


19

 

  Hvo er blind, om ikke min Tjener, og døv som Budet, jeg sendte? Hvo er blind som min håndgangne Mand, blind som HERRENs Tjener? 

 

 


20

 

  Meget så han, men ænsed det ikke, trods åbne Ører hørte han ej. 

 

 


21

 

  For sin Retfærds Skyld vilde HERREN løfte Loven til Højhed og Ære. 

 

 


22

 

  Men Folket er plyndret og hærget; de er alle bundet i Huler, skjult i Fangers Huse, til Ran blev de, ingen redder, til Plyndring, ingen siger: "Slip dem!" 

 

 


23

 

  Hvem af jer vil lytte til dette, mærke sig og fremtidig høre det: 

 

 


24

 

  Hvo hengav Jakob til Plyndring, gav Israel hen til Ransmænd? Mon ikke HERREN: mod hvem vi synded, hvis Veje de ej vilde vandre, hvis Lov de ikke hørte? 

 

 


25

 

  Han udgød over det Harme, sin Vrede og Krigens Vælde; den luede om det, det ænsed det ej, den sved det, det tog sig det ikke til Hjerte. 

 

 


Isaiah 43

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: