| Chapter 9 |
2 | Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
|
3 | glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
|
4 | fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.
|
5 | Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.
|
6 | Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
|
7 | Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
|
8 | Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
|
9 | skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
|
10 | HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
|
11 | og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
|
12 | Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
|
13 | Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:
|
14 | "HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
|
15 | at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"
|
16 | Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
|
17 | HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon Sela.
|
18 | Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.
|
19 | Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.
|
20 | Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;
|
21 | HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela.
|