| Chapter 23 |
1 | Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
|
2 | og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.
|
3 | Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.
|
4 | Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
|
5 | Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
|
6 | Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;
|
7 | thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
|
8 | Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.
|
9 | Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
|
10 | Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;
|
11 | thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
|
12 | Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
|
13 | Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
|
14 | du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.
|
15 | Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
|
16 | og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
|
17 | Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;
|
18 | en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
|
19 | Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
|
20 | Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
|
21 | thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
|
22 | Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
|
23 | Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
|
24 | Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
|
25 | din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
|
26 | Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
|
27 | Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
|
28 | ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
|
29 | Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
|
30 | De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
|
31 | Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
|
32 | men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
|
33 | dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
|
34 | du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
|
35 | "De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
|