| Chapter 28 |
1 | Ve Efraims berusedes stolte og dets herlige Smykkes visnende Blomster på Tindingen af de druknes fede Dal!
|
2 | Se, Herren har en vældig Kæmpe til Rede; som Skybrud af Hagl, som hærgende Storm, som Skybrud af mægtige skyllende Vande slår han til Jorden med Vælde.
|
3 | Med Fødderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte Krans
|
4 | og dets herlige Smykkes visnende Blomster på Tindingen af den fede bal; det går den som en tidligmoden Figen før Frugthøst: Hvo der får Øje på den, plukker den, og knap er den i Hånden, før han har slugt den.
|
5 | På hin bag bliver Hærskarers HERRE en smuk Krans og en herlig Krone for sit Folks Rest
|
6 | og en Rettens Ånd for dem, som sidder til Doms, og Styrke for dem, der driver Krigen tilbage til Portene.
|
7 | Også disse raver af Vin, er svimle af Drik, Præst og Profet, de raver af Drik, fra Samling af Vin og svimle af Drik; de raver under Syner, vakler, når de dømmer.
|
8 | Thi alle Borde er fulde af Spy, Uhumskhed flyder på hver en Plet.
|
9 | "Hvem vil han belære, hvem tyder han Syner mon afvante Børn, nys tagne fra Brystet?
|
10 | Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!"
|
11 | Ja, med lallende Læber, med fremmed Mål vil han tale til dette Folk,
|
12 | han, som dog sagde til dem: "Her er der Hvile, lad den trætte hvile, her er der Ro!" men de vilde ej høre.
|
13 | Så bliver for dem da HERRENs Ord: "Hakke og rakke, rakke og bakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!" så de går hen og styrter bagover, sønderslås, fanges og hildes.
|
14 | Hør derfor HERRENs Ord, I spotske Mænd, I Nidvisens Mestre blandt dette Jerusalems Folk!
|
15 | Fordi I siger: "Vi slutted en Pagt med Døden, Dødsriget gjorde vi Aftale med; når den susende Svøbe går frem, da når den ej os, thi Løgn har vi gjort til vort Ly, vi har gemt os i Svig;"
|
16 | derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg lægger i Zion en prøvet Sten, en urokkelig, kostelig Hjørnesten; tror man, baster man ikke.
|
17 | Og jeg gør Ret til Målesnor, Retfærd til Blylod; Hagl skal slå Løgnelyet ned, Vand skylle Gemmestedet bort.
|
18 | Eders Pagt med Døden skal brydes, Aftalen med Dødsriget glippe. Når den susende Svøbe går frem, skal den slå jer til Jorden,
|
19 | jer skal den ramme, hver Gang den går frem; thi Morgen efter Morgen går den frem, ved Dag og ved Nat, idel Angst skal det blive at få Syner tydet.
|
20 | Vil man strække sig, er Lejet for kort; vil man dække sig, er Tæppet for smalt.
|
21 | Thi som på Perazims Bjerg vil HERREN stå op, som i Gibeons Dal vil han vise sin Vrede for at gøre sin Gerning en underlig Gerning, og øve sit Værk et sælsomt Værk.
|
22 | Derfor hold inde med Spot, at ej eders Bånd skal snære; thi om hele Landets visse Undergang hørte jeg fra Herren, Hærskarers HERRE.
|
23 | Lyt til og hør min Røst, lån Øre og hør mit Ord!
|
24 | Bliver Plovmanden ved med at pløje til Sæd, med at bryde og harve sin Jord?
|
25 | Mon han ikke, når den er jævnet, sår Dild og udstrør Kommen, lægger Hvede, Hirse og Byg på det udsete Sted og Spelt i Kanten deraf?
|
26 | Hans Gud vejleder ham, lærer ham det rette.
|
27 | Thi med Tærskeslæde knuser man ikke Dild, lader ikke Vognhjul gå over Kommen; nej, Dilden tærskes med Stok og Kommen med Kæp.
|
28 | Mon Brødkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at tærske; Vognhjul og Heste drives derover man knuser det ikke.
|
29 | Også dette kommer fra Hærskarers HERRE, underfuld i Råd og stor i Visdom.
|